Ark, arksignatur

Når bogen skal heftes og indbindes, må arket først foldes.
Et trykark kan falses/foldes til et antal blade, sædvanligvis 2, 4, 8, 16, 32 eller 64, på en sådan måde at de trykte sider kommer efter hinanden i pagineringsorden. En bog består af et eller flere antal ark - i denne sammenhæng kaldet læg - de er samlet og hæftet i rækkefølge efter arksignaturerne. En arksignatur er det tal eller bogstav, der er trykt på den første højreside af hver trykark i en bog til angivelse og hjælp for at få bogens læg samlet i den rette rækkefølge.
A: Bøger hvis ryghøjde er mellem 15 og 25 cm siges at være i oktav, som skrives 8vo - men da dette er den normale højde for vore dages bøger udelades denne betegnelse.
B: Bøger hvis ryghøjde er mellem 25 og 35 cm siges at være i kvarto, som skrives 4to.
C: Bøger hvis ryghøjde er mellem 35 og 45 cm siges at være i folio, som skrives folio.
D: Bøger hvis højde er mindre end bredden siges at være i t tværformat, som skrives:
Tvær-8vo - Tvær-4to - Tvær-folio.
I ældre bøger har hvert ark en bogstavsignatur begyndende med A og, afhængigt af bogens tykkelse, voksende op til Z. For eksempel i en bog i oktav er første blad i arket betegnet A, andet blad A2, tredje blad A3. fjerde A4, og derefter i reglen A5 til A8. Arksignaturen var først og fremmest beregnet på bogbinderen. Den er vigtig ved kollationeringen af en gammel bog, hvor pagineringen ofte kan være fejlagtig. I moderne bøger forekommer arksignaturer ikke. Arknummerering var dog i brug indtil ca. 1970.